Covid-19

Coronapas

Ved et Coronapas forstås dokumentation for en af følgende:
  1. Et negativt resultat af en COVID-19 test, der er højst 96 timer gammel regnet fra tidspunktet, hvor testen er foretaget.
  2. Et positivt resultat af en COVID-19 test, der er mindst 14 dage og højst 8 måneder gammel regnet fra tidspunktet, hvor testen blev foretaget.
  3. Et gennemført vaccinationsforløb mod COVID-19.
    •  Dokumentation for Coronapas kan foreligge både i papirformat og elektronisk.
    •  Navnet på indehaveren af Coronapasset skal svare til navnet på personens medbragte pas, kørekort, sundhedskort eller andet offentligt udstedt identitetskort.
  4. Derudover har man også et gyldigt Coronapas fra 14 dage efter første vaccination og indtil 42 dage efter første vaccination.

De "almindelige" Coronaregler som hidtil har været gældende med afstand, hygiejne etc. er fortsat gældende og er ikke ændret.

Ud fra et forsigtighedsprincip er det op til den enkelte behandler at vurdere, om der er situationer, hvor man ønsker, at behandleren selv (eller måske begge) bruger mundbind.

Kravet om Coronapas gælder ikke for følgende:
  1. Børn under 15 år.
  2. Personer der af medicinske årsager ikke bør få foretaget en COVID-19 test.
  3. Personer, der som følge af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ikke bør få foretaget en COVID-19 test.
  4. Til undtagelse for Coronapas efter pkt. 1 kan dokumentation vises i form at sundhedskort eller anden offentlig udstedt identifikationskort, hvoraf navn og alder fremgår. Undtagelse efter pkt. 2-3 kan ske på baggrund af en vurdering af troværdigheden af kundens udsagn.
    •  Kravet om Coronapas gælder ligeledes ikke ved ankomst til ubemandede solarier jf. afsnittet herom.
    •  For personale ved liberale serviceerhverv og køreskoler gælder en anbefaling om at lade sig teste mindst 1 gang om ugen. Ved en COVID-19 test forstås en test, der er foretaget efter som en PCR-test eller en antigentest/hurtigtest.

Ved manglende overholdelse af krav om Coronapas straffes:
  • med bøde til den, der overtræder.
  • med bøde til den, der ikke forlader lokaler og lokaliteter m.v. efter at være blevet bortvist.