Sammen om Mental Sundhed
"Sammen om Mental Sundhed" er et bredt partnerskab på tværs af sundheds- og beskæftigelsesområdet, som dækker både det private og offentlige arbejdsmarked. Falck er en del af partnerskabet, som arbejder for at styrke den mentale sundhed på arbejdspladsen med enkle, konkrete råd og værktøjer, der kan tages i brug her og nu.
Det handler om at skabe trivsel og forebygge mistrivsel, fastholde medarbejdere med mentale helbredsproblemer i arbejde og/eller lette vejen tilbage til arbejdet efter langtidssygemelding pga. mentale helbredsproblemer.
"Jo mere vi arbejder sammen, jo bedre kan vi styrke den mentale sundhed".
Det er blot et af de gode råd fra Falcks chefpsykolog Jacob Vindbjerg Nissen. Hør Jacob Vindbjerg Nissen sætte ord på, hvordan vi bidrager til at gøre en forskel.