Falck Privatlivspolitik

Falck Sundhedshjælp og Falck Sundhedshjælp Basis

I forbindelse med sundhedsløsningerne Falck Sundhedshjælp og Falck Sundhedshjælp Basis (’Falck Sundhedshjælp (Basis’) indsamler og behandler Falck Healthcare A/S (’Falck’), som dataansvarlig, visse personoplysninger om dig. I denne privatlivspolitik beskriver vi behandlingen, brugen og videregivelsen af dine personoplysninger.

1. Hvorfor behandler Falck dine personoplysninger i forbindelse med Falck Sundhedshjælp (Basis)?

For at kunne tilbyde dig Falck Sundhedshjælp (Basis), vil Falck, af forskellige årsager, behandle personoplysninger om dig. Her kan du se, på hvilken baggrund og til hvilke formål, Falck vil behandle dine data:  

  1. Oprettelse, administration og booking - herunder fremsendelse af f.eks. bookingbekræftelser pr. SMS og/eller mail.
  2. Modtagelse og indhentning af oplysninger internt, såvel som eksternt, i forbindelse med sagsbehandling.  
  3. Undersøgelse, diagnosticering og behandling af dig – online/telefonisk såvel som fysisk konsultation hos Falcks egne sundhedsfaglige behandlere.
  4. Videregivelse til eksterne samarbejdspartner i forbindelse med levering af ydelser.   
  5. Optagelse af telefonsamtaler ved henvendelse til vores rådgivningscenter Health Advisory Center.  
  6. Sikre dig mulighed for online administration af dine bookinger.
  7. Ved din accept, indhentning og videregivelse af oplysninger om din sag/behandling til dit forsikringsselskab mv.
  8. Tilfredsheds- og effektmålinger.
  9. Anonymisering i forbindelse med rapportering og kvalitetssikring.
  10. Fakturering
  11. Hvor relevant, for at overholde lovmæssige forpligtelser som f.eks.:  
    1. For at sikre kvaliteten og IT-sikkerheden omkring Falcks processer og applikationer.
    2. For at overholde vores forpligtelser og dine rettigheder i henhold til persondataretten, herunder GDPR.  
    3. For at vi kan forsvare eller bevise et retskrav.  
    4. For at overholde vores forpligtelser i henhold til dansk sundhedslovgivning, herunder sundhedsloven, autorisationsloven og journalføringsbekendtgørelsen.

2. Hvilke personoplysninger behandler Falck om dig?

Falck behandler udelukkende de personoplysninger om dig, som er nødvendige for at opfylde de formål, som er beskrevet i punkt 1 i denne privatlivspolitik. Disse personoplysninger kan, i det omfang det er relevant for netop din ydelse, omfatte følgende oplysningskategorier:

  1. Dit navn og adresse
  2. Kontaktinformationer, som f.eks. telefonnummer, e-mail m.m.
  3. Køn, fødselsdato og alder
  4. Dit personnummer ’CPR-nummer’
  5. Sociale, familiære og arbejdsmæssige forhold mv.
  6. Identifikationsoplysninger f.eks. medarbejdernummer
  7. Helbredsoplysninger (f.eks. journaloplysninger, udskrivningsnotater, prøvesvar, røntgen/skanningssvar, mv.)
  8. Oplysninger vedr. børn og/eller ægtefælle/samlever i de tilfælde, hvor der er tilvalgt dækning for dem

3. På hvilke grundlag og hvor længe behandler Falck dine personoplysninger?

For at Falck må behandle dine personoplysninger til de formål der er beskrevet under punkt 1, skal Falck have et lovgrundlag at basere behandlingen på. Relevante lovgrundlag for behandling af personoplysningerne findes i EU’s persondataforordning (’GDPR’) samt i den danske databeskyttelseslov. Falck skal desuden fastlægge, hvor længe det er legitimt og proportionelt at opbevare dine personoplysninger, således at det sikres, at dine personoplysninger aldrig opbevares hos Falck længere end det er nødvendigt for at opfylde behandlingens oprindelige formål.

I henhold til GDPR benytter Falck følgende lovgrundlag til at behandle dine personoplysninger:

  1. Samtykke og eksplicit samtykke, art. 6(1)(a) og art. 9(2)(a)
  2. Legitim interesse, art. 6(1)(f)
  3. Retsligt forpligtelse, art. 6(1)(c)
  4. Legitim interesse, art. 6(1)(f)
  5. Sundhedsretlig forpligtigelse, art. 9(2)(h)

De nationale lovgivninger, som Falcks behandling af dine personoplysninger finder grundlag i ved behandlingen og opbevaringen, er:

  1. Sundhedsloven
  2. Lov om forsikringsformidling
  3. Databeskyttelsesloven

Falck vil behandle dine personoplysninger i forskellige tidsperioder, alt efter hvilket lovgrundlag, der danner baggrund for behandlingen. Udgangspunktet er, at vi opbevarer dine personlysninger under hele din dækningsperiode, og efter aftaleophør sletter data jf. nedenstående opbevaringskriterier. Denne periode vil variere afhængig af den ydelse, du modtager.

4. Automatiske, individuelle beslutninger

Dine personoplysninger behandles ikke til brug for automatiseret individuel beslutningstagning eller profilering.

5. Hvem deler Falck dine oplysninger med?

Falck vil, i det omfang det er nødvendigt og i visse tilfælde kun med dit samtykke, dele oplysninger om dig til en række modtagere (’tredjeparter’), for at være i stand til at tilbyde dig en ydelse på baggrund af de formål, der er specificeret under punkt 1. Disse tredjeparter vil være selvstændige dataansvarlige ift. deres behandling af dine personoplysninger.

De tredjeparter vi deler dine personoplysninger med, er:

  1. Falck Danmark A/S
  2. Forsikringsformidlere, arbejdsgiver og abonnementsejer
  3. AM Trust
  4. Falcks Behandlernetværk (Eksterne sundhedsklinikker og behandlingssteder, HejDoktor m.fl.)
  5. Offentlige myndigheder eller tilsvarende

Ud over disse tredjeparter, vil Falck også dele dine personoplysninger med en række leverandører (’databehandlere’), som vil behandle dine personoplysninger på baggrund af instruks fra Falck. Disse databehandlere er primært beliggende inden for EU/EØS, men der kan forekomme overførsel til lande udenfor EU/EØS (’tredjelande’), som f.eks. Indien og USA, da Falck benytter IT services med supportfunktioner i disse lande. I tilfælde hvor der er sket overførsel af dine personoplysninger til tredjelande, vil du kunne se på hvilket grundlag en sådan overførsel finder sted i tabellen under ”læs uddybende om Falck deling af dine personoplysninger”.

6. Dine rettigheder

I forbindelse med Falcks behandling af dine personoplysninger har du visse rettigheder, som du kan benytte dig af, såfremt du ønsker dette. Du har bl.a. ret til:

  • indsigt i og kopi af de personoplysninger, som Falck behandler om dig
  • inden for lovens rammer, at bede Falck slette de personoplysninger, som Falck behandler om dig
  • berigtigelse af ukorrekte eller ufuldstændige personoplysninger om dig
  • inden for lovens rammer, at begrænse Falcks behandling af personoplysninger om dig
  • dataportabilitet
  • at gøre indsigelse mod Falcks behandling af dine personoplysninger

Du kan udøve dine rettigheder ved at kontakte Falck via de kontaktoplysninger, som du finder under punkt 7 ”Kontaktdetaljer”.

Udover ovennævnte rettigheder har du desuden ret til at indgive en klage over Falcks behandling af dine personoplysninger til det nationale datatilsyn i Danmark, ’Datatilsynet’.

7. Kontaktdetaljer

Hvis du har spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger, eller hvis du ønsker at udøve dine rettigheder i henhold til gældende lovgivning, som beskrevet ovenfor i punkt 6, skal du henvende dig til fhcsupport@falck.dk

Du kan også kontakte Falcks databeskyttelsesrådgiver ved at sende en e-mail til dpo@falck.com.

Falck Healthcare A/S
Sydhavnsgade 18, 2450 København SV
Danmark

8. Versionshistorik

Når der sker ændringer i processerne relateret til behandlingen af personoplysninger til Falck Sundhedshjælp (Basis), bliver denne privatlivspolitik opdateret i overensstemmelse dermed. Versionsstyringen for nærværende privatlivspolitik fremgår herunder.

Din version af privatlivspolitikken vil altid være den senest opdaterede.