Silkeborg Kommune

Din sundhedsløsning fra Falck

Kære medarbejder i Silkeborg Kommune,

Velkommen til din nye sundhedsordning fra Falck Healthcare.

Ordningen har fokus på forebyggelse og behandling af skader og fysiske belastninger, især for medarbejdere med hårdt fysisk arbejde. Målet er at forebygge nedslidning og arbejdsskader samt hjælpe dig med at håndtere smerter i kroppen.

Dit forløb starter med at du booker en visitationssamtale hos en fysioterapeut, hvor I sammen finder den rette behandlingsplan for dig. Fysioterapeuten vurderer, om dine symptomer er relateret til arbejdet, og derefter kan du begynde behandlingsforløbet.

Udover fysioterapi kan kiropraktik, genoptræning, holdtræning og/eller massage blive inddraget i dit forløb, hvis din behandler vurderer, at det kan være relevant for dig.

Du har også mulighed for at booke dig ind på forskellige forebyggende træningshold, cirkeltræning, nakke-skulderhold og lignende. Det kræver ikke en forudgående visitationssamtale.

Vi lægger vægt på, at både du og behandlerne er en aktiv del af forløbet, da samarbejde er vigtigt for et godt resultat. Det er derfor vigtigt, at du er aktivt engageret i dit forløb og er motiveret for at arbejde med din sundhed og genoptræning.

Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.

Med venlig hilsen,

Falck Healthcare

Har du spørgsmål?

Spørgsmål vedr. booking af tider og adgang til systemet kan stilles til Falck Healthcares support på 70 10 20 12

Spørgsmål vedr. Sundhedsordningen generelt kan stilles til HR/Arbejdsmiljø på arbejdsmiljo@silkeborg.dk