Trepartssamtale

En effektiv opsamling på et rådgivningsforløb

Trepartssamtalen - en samtale mellem medarbejderen, den nærmeste leder og psykologen

Trepartssamtalen afholdes i forlængelse af et arbejdsrelateret samtaleforløb, som består af en eller flere psykologiske konsultationer.

Læring fra samtaleforløbet samles til en afstemt belysning af relevante behov for medarbejderens trivsel på arbejdspladsen. Dette giver i trepartssamtalen lederen brugbar feedback omkring fremadrettede løsninger i den aktuelle situation og forebyggelse på sigt. Samtalen sætter scenen for, hvordan man sammen kan sikre medarbejderen en tilpas struktureret og god arbejdshverdag.

Det er vores erfaring, at trepartssamtaler virker bedst som en fast del af et samtaleforløb. At det ikke er et tilvalg, men kan være et fravalg i enkelte situationer, hvor det ikke vurderes hensigtsmæssigt. 

Formål

  • Hjælpe den enkelte leder med arbejdsrelaterede og organisatoriske vinkler, der kan styrke medarbejderens trivsel
  • Hjælpe den enkelte medarbejder med at skabe en dagligdag på arbejdet, hvor der støttes op om trivsel og ønskede udvikling
  • Hjælpe medarbejder og leder til at samstemme fokus i overgangen og den nye dagligdag

Relevant for medarbejderen, som oplever

  • Arbejdsrelateret stress
  • Udfordringer ved at leve op til krav
  • Mangel på kompetencer 
  • Vanskeligheder ved at overskue og håndtere opgaver
  • Usikkerhed ved sin jobfunktion 
  • Voldsomme hændelser 

Din rolle som leder

  • At lade medarbejderen og psykologen tage initiativ til invitation og til dagsorden for samtalen
  • At lytte til medarbejderen og vedkommendes idéer og ønsker til sin arbejdssituation og arbejdspladsen
  • At spørge til, hvad du som leder, og hvad arbejdspladsen kan gøre for bedst muligt at støtte op om den fremadrettede trivsel og udvikling?
  • At spørge til, hvordan du som leder kan støtte medarbejderen i selv at tage ansvar for sin arbejdssituation
  • At tænke opgaver, praktiske tiltag og kolleger ind i samtalen med blik for, hvordan disse elementer kan støtte op om medarbejderens fremadrettede trivsel
  • At forklare og tydeliggøre, hvad det er muligt at justere, ændre og have indflydelse på i hverdagen og på arbejdspladsen – og hvad der er ufravigelige vilkår

Din rolle som medarbejder

  • I samarbejde med psykologen at finde ud af, om og i givet fald hvornår i samtaleforløbet, det vil være hensigtsmæssigt at afholde trepartssamtalen
  • I samarbejde med psykologen at finde et eller flere tidspunkter at invitere din leder til samtalen
  • I samarbejde med psykologen at udarbejde en dagsorden til samtalen og sende denne til din leder i god tid før samtalen
  • At lade psykologen sætte rammerne for samtalen og den konstruktive dialog
  • At give klart og tydeligt udtryk for dine bekymringer, idéer og ønsker til arbejdssituationen og arbejdspladsen
  • At lytte til din leders input i forhold til, hvad det er muligt at justere, ændre og have indflydelse på i hverdagen og på arbejdspladsen – og hvad der er ufravigelige vilkår