Helbredskontrol ved natarbejde

Helbredskontrol til medarbejdere med natarbejde

Natarbejde kan være forbundet med en række helbredsrisici. Derfor er det lovpligtigt for virksomheder at tilbyde sine natarbejdere helbredskontrol. 

Med helbredskontroller kan I forebygge arbejdsbetingede lidelser og forbedre arbejdsforholdene for natarbejdere. 

Helbredskontroller skal tilbydes til alle medarbejdere, der udfører mindst tre timer af deres daglige arbejde i tidsrummet kl. 22.00-05.00, eller som arbejder mindst 300 timer i samme tidsrum i løbet af en periode på 12 måneder. 

For at undgå helbredsproblemer i forbindelse med natarbejde, tilbyder vi et virksomhedsbetalt online sundhedstjek til nyansatte natarbejdere. Dernæst er det obligatorisk, at natarbejdere tilbydes helbredskontrol hvert andet år. Hvis det vurderes, at virksomheden ikke lever op til NFA's anbefalinger, skal virksomheden tilbyde deres natarbejdere et helbredskontrol hvert år.

Ud fra en række målinger, er formålet med helbredskontrollen at vurdere, om virksomhedens natarbejdere lider af helbredsproblemer grundet natarbejde.

Nedenfor kan du se hvilke målinger, der er inkluderet vores helbredskontroller. 

Vi udfører helbredskontrollen hos jer

1. Online sundhedsscreening

Jeres medarbejdere får inden helbredskontrollen en online sundhedsscreening tilsendt på mail med spørgsmål om kost, rygning, alkohol, motionsvaner, fysisk og psykisk velbefindende samt spørgsmål om natarbejde i forhold til søvn, trivsel og helbred generelt. Disse spørgsmål skal besvares inden helbredskontrollen finder sted.

2. Helbredskontrol

Helbredskontrollen udføres i jeres virksomhed, på jeres lokation, af en sundhedsfaglig person, hvorefter resultaterne tjekkes af vores læge med speciale i arbejdsmedicin. Som udgangspunkt udføres helbredskontrollen inden for den enkelte medarbejders arbejdstid.

3. Handlingsplan

Ud fra de samlede resultater fra helbredskontrollen, udarbejder den sundhedsfaglige person en handlingsplan sammen med den enkelte medarbejder. Medarbejderen kan tilgå sine resultater og handlingsplanen digitalt.

4. Rapportering og anbefalinger (tilkøb)

Efter helbredskontrollen modtager jeres virksomhed en anonymiseret rapport over de samlede resultater. Der er mulighed for at tilkøbe en rapport med sundhedsfaglige anbefalinger.

Kontakt os

Åbent 8-16

Vil du høre mere?

Åbent 8-16

Telefon: 70 33 04 04
E-mail: salg@falckhealthcare.dk
Send e-mail

Hvad kan I som virksomhed gøre for at forbedre vilkårene for jeres natarbejdere?

Helbredskontrol for natarbejdere er vigtigt for at sikre medarbejdernes sundhed og trivsel. Natarbejde kan have negative konsekvenser for helbredet på grund af ændringer i den naturlige søvnrytme og forstyrrelser i den biologiske rytme. Derfor er det vigtigt - og lovpligtigt - at implementere helbredskontrol for at identificere og håndtere eventuelle sundhedsrisici.

I Falck tilbyder vi regelmæssige helbredskontroller til natarbejderne. Disse kontroller omfatter fysiske undersøgelser og målinger, online spørgeskema om en helbredssamtale for at vurdere medarbejdernes generelle helbredstilstand og identificere eventuelle sundhedsproblemer, der kan være relateret til natarbejde.

Falck giver ved helbredskontrollen natarbejderne rådgivning og vejledning om bl.a. en sund livsstil og god søvn. 

Det er også vigtigt at skabe et arbejdsmiljø, der fremmer sundhed og trivsel for natarbejderne. I bør som virksomhed også overveje om I kan tilbyde fleksible arbejdstider eller roterende skift for at give jeres medarbejdere mulighed for at opretholde gode søvnvaner.

Herunder er et par gode råd til at forbedre arbejdsforholdene og arbejdsmiljøet for jeres natarbejdere.
  1. Sørg for tilstrækkelig belysning, behagelige temperaturforhold og god luftkvalitet på arbejdspladsen. Dette kan bidrage til at reducere stress og forbedre trivslen for natarbejderne.
  2. Overvej at implementere fleksible arbejdstidsordninger eller roterende skift, så natarbejderne har mulighed for at opretholde gode søvnvaner. Dette kan hjælpe med at reducere de negative risici der forbundet med natarbejde.
  3. Tilbyd dine medarbejdere den nødvendige information om vigtigheden af regelmæssig motion, sund kost og gode søvnvaner. Overvej som virksomhed at give dine medarbejdere adgang til træningsfaciliteter, sunde madmuligheder og rådgivning om søvn.
  4. Giv natarbejderne den nødvendige uddannelse og træning til at håndtere de særlige udfordringer ved natarbejde. Dette kan omfatte stresshåndtering, rådgivning om gode søvnvaner og ergonomiske arbejdsprincipper.

Ved at implementere disse foranstaltninger kan I forbedre arbejdsmiljøet og forebygge arbejdsbetingede lidelser for natarbejdere.

Det er vigtigt at prioritere sundhed og trivsel for alle medarbejdere, uanset hvilket tidspunkt på dagen de arbejder.