Herunder kan du læse historie fra en af vores psykologer om et forløb med en kunde.
En kunde, i starten af fyrrerne, oplever en dag stærke fysiske symptomer, herunder ondt i maven, åndedrætsbesvær og rysten. Efter grundig undersøgelse hos egen læge, konkluderes det, at symptomerne er en stressreaktion. Kunden sygemeldes og opfordres til at starte et forløb hos en psykolog. Kunden har en sundhedsløsning hos Falck gennem sit arbejde og kontakter derfor Falck og starter hurtigt op i et psykologforløb.
Psykologen bruger første samtale på at kortlægge kundens symptomer og få et indblik i, hvordan kundens liv er, både privat og arbejdsmæssigt. Kundens stresssymptomer er øget lydsensitivitet, besvær med at overskue ting og løse dagligdagsproblemer. Kunden er følelsesladet og føler sig hurtigt drænet ved socialt samvær. Søvn og appetit har været udfordret, men er i bedring. Kunden beskriver et arbejdsliv med mange omstillinger, med mange forstyrrelser, fordi kunden altid er tilgængelig på telefonen. Det medfører en følelse af aldrig at have fri. Kundens familieliv og parforholdet er velfungerende.
Efter første samtale får kunden en hjemmeopgave med det formål at få mere energi. Kunden skal til næste samtale hver dag bruge tid på en aktivitet, der giver en mental pause og bedre mulighed for at være til stede.
Ved anden samtale fortæller kunden begejstret, at personen har en oplevelse af bedre at kunne fordybe sig og har genoptaget motionsaktiviteter. Det er samlet med til at give kunden mere overskud i dagligdagen. Resten af samtalen bruges på at se på årsagerne til stresssymptomer. Gennem dialogen med psykologen finder kunden ud af, at vedkommende har tendens til at tage meget ansvar, både på arbejdet og i hjemmet, selvom vedkommende med fordel kunne slippe noget af ansvaret begge steder. Ansvaret presser kunden og får ofte kunden til at tilsidesætte egne behov til fordel for andres. Psykologen spørger ind til, hvor kunden nedprioriterer sine behov mest, og det går op for kunden, at langt det meste af vedkommendes energi lægges i arbejdet, selvom det vigtigste for kunden er familien. Hjemmeopgaven efter denne samtale er, at kunden skal øve sig i betænkningstid, når andre stiller krav. Formålet er at øge sandsynligheden for, at kunden oftere får prioriteret med blik for egne behov.
Kunden oplever markant bedring ved tredje samtale. Hjemmeopgaven har hjulpet kunden til at mærke sig selv og egne behov bedre. Det har medført mere ro, fysisk såvel som mentalt, herunder bedre søvn.
For psykologen er den mentale ro tydelig at få øje på – f.eks. taler kunden langsommere til samtalen. Siden anden samtale har kunden været i dialog med sin leder om ændringer af arbejdsopgaverne, så det fremadrettet ikke forventes, at kunden er tilgængelig døgnet rundt. For kunden betyder det, at vedkommende ser frem til at vende tilbage på arbejdspladsen. Kunden arbejder på en tilbagevendingsplan sammen med sin leder. Sammen med kunden tydeliggør psykologen de ændringer og fremskridt, der har været gennem samtalerne. Fokus er på, hvad der formentlig har ført til kundens stresssymptomer, hvilke strategier der er med til at reducere symptomerne, og hvilke ændringer der kan være med til at forebygge symptomer i fremtiden. Psykologen vurderer, at der skal gå en måneds tid, inden næste samtale – fordi det er tid til at træne de nye strategier i dagligdagen.
En måned senere mødes kunden og psykologen til en afsluttende samtale. Kunden fremstår rolig og i kontakt med egne behov og prioriteringer. Kunden er vendt tilbage på arbejdspladsen under nye arbejdsbetingelser, og tilsvarende har kunden mindre ansvar privat. Begge dele bidrager positivt til øget overskud og trivsel. Det giver kunden energi til at fortsætte med f.eks. at fordybe sig og øve sig, træne og være nærværende. Som afslutning genopfriskes de indsigter, som samtalerne og prioriteringerne har givet kunden. Kunden oplever både en god effekt og stor tilfredshed med forløbet.