Skrevet af Emil Bossow, Professionsbachelor i fysioterapi
Hvad er slidgigt? Og hvordan påvirker det vores dagligdag? Sygdommen kan påvirke både arbejds- og privatliv, og for nogle kan det føre til betydelig nedsat livskvalitet.
Godt at vide
Hvad er slidgigt?
Hvad er slidgigt?
Slidgigt eller artrose, er en kronisk gigtsygdom, hvor brusken i leddene gradvist bliver nedbrudt, hvilket kan forårsage smerter og stivhed, som kan gøre det svært at udføre dagligdags aktiviteter. Det starter med, at brusken i leddene begynder at blive tynd og ujævn, hvor den til sidst forsvinder helt. Samtidig fortykkes ledkapslen, og der dannes mere ledvæske, hvorved leddet bliver tykkere. Slidgigt kan ramme alle led, men sidder oftest i hænderne, fingrene, fødderne, hofte- eller knæled.
Mange personer med slidgigt-forandringer, oplever kun mærke lette smerter eller ingen symptomer. Diagnosticeringen sker ofte gennem røntgenbilleder. Der er ikke nødvendigvis en direkte sammenhæng mellem omfanget af de røntgenmæssige forandringer og de symptomer og smerter, man oplever.
Slidgigt er en ledsygdom, som rammer næsten os alle med alderen. 8 ud af 10 har slidgigt, når de har passeret 50 år. Har du på et tidspunkt haft en ledskade, eksempelvis et knoglebrud eller en ledbåndsskade, kan det være årsagen til, at du har fået slidgigt, på trods af det måske er mange år siden, skaden er sket.
Når slidgigt medfører symptomer, er ubehaget og smerterne værst, når du skal i gang. Det kan være, når du bruger hånden, rejser dig op fra en stol, begynder at gå, eller når du står op om morgenen. Når du først er kommet lidt i gang og ledende er blevet varmet op, kan det føles lettere, men smerterne og ubehaget vender ofte tilbage med fornyet styrke.
Hvad kan man gøre?
Den bedste behandling, som har størst evidens, er træning og motion. Det er vigtigt at øge muskelstyrken, som kan støtte dine led og knogler. Den behandlende læge eller fysioterapeut kan efter individuel vurdering give skræddersyede træningsråd til den enkelte. Svage muskler er ikke i stand til at stabilisere leddet. Det betyder, at leddet bliver belastet uhensigtsmæssigt. Derfor kan inaktivitet og manglende træning af musklerne være en medvirkende årsag til slidgigt. Motion ernærer brusken, holder leddet bevægeligt og styrker de muskler, der aflaster, stabiliserer og bevæger leddet.
Der er foretaget talrige studier omkring hvor effektiv træning er for slidgigt, bl.a. et nyere dansk studie med 10.000 deltagere som har slidgigt i knæ og hofte. Efter seks uger med træning to gange om ugen, oplevede de en gennemsnitlig smertelindring på 25%. Næsten alle deltageren havde ved opstart af studiet vist interesse for operation, men kun 25% valgte operation efter studiet var gennemført. De resterende 75% valgte at udskyde operationen mindst 1 år, grundet den smertelindring de havde opnået gennem træning.
Overvægt kan ligeledes have betydning for udviklingen af slidgigt. Overvægt bør reduceres som noget af det første, da øget vægt er en væsentlig belastning på udsatte led og knogler.Selvom slidgigt kan føre til nedsat livskvalitet, kan den rette behandling og livsstilsændringer hjælpe med at lindre symptomerne og bevare mobiliteten.
Kilder
https://www.gigtforeningen.dk/viden-om-gigt/diagnoser/slidgigt/hvorfor-faar-man-slidgigt/
https://netdoktor.dk/gigt/sygdomme/slidgigt-artrose/
https://videnskab.dk/krop-sundhed/sdu-forsker-ondt-i-knaeet-traen-videre/