Godt at vide

Søvn

Skrevet af Jacob Vindbjerg Nissen, chefpsykolog 

Vi mennesker sover ca. 1/3 af vores liv. Det gør vi af en grund. Vi har ikke bare brug for søvn – vi har brug for søvn nok. Nok søvn styrker immunforsvaret og vores mentale trivsel. Men hvad er nok søvn, når vi også er forskellige? For voksne er svaret 7-9 timers søvn per dag.  

Søvnproblemer og deres årsager 

Søvn er vigtig, og derfor er søvnproblemer vigtige at forholde sig til. Noget af det første, der udfordres af for lidt søvn, er evnen til at vurdere, hvor meget søvn man faktisk har brug for. Det gør det nemt at komme ind i en dårlig rytme og øger risikoen for kronisk søvnmangel. 

Søvnproblemer kan opstå af forskellige grunde. Det kan være kropsligt, som når man sover dårligt på grund af sygdom eller smerter. Søvnen forstyrres ligeledes af natarbejde. Også Alkohol forstyrrer søvnen, selv i små mængder. Psykiske faktorer som stress, mistrivsel, bekymringer og sorg kan desuden også forårsage søvnproblemer. Søvnproblemer øger stress, hvilket kan skabe en negativ spiral.

Symptomer på søvnproblemer

  • Vanskeligheder med at falde i søvn: Der bruges lang tid på at forsøge at falde i søvn, ofte ledsaget af frustration og bekymring. 
  • Manglende sammenhængende søvn: Hyppige opvågninger i løbet af natten, som kan forhindre en tilstrækkelig dyb søvn. 
  • For tidlig opvågning: Tidlig opvågning uden at kunne falde i søvn igen, hvilket kan føre til træthed om dagen. 
  • Afvigelser i søvnlængden: Søvn, der er enten for kort eller for lang. 

Konsekvenser af søvnmangel 

Søvnmangel påvirker både kroppen, psyken og det sociale. Fysisk kan det øge risikoen for helbredsproblemer som hjerte-kar-sygdomme, diabetes, fedme og et svækket immunforsvar. Psykisk kan dårlig søvnkvalitet føre til stress, sygefravær, angst, depression og nedsat kognitiv funktion. Vi bliver også mere irritable og kortluntede, hvilket gør det udfordrende at være sammen med andre. 

Hvad kan du selv gøre for at forbedre din søvn? 

  • Overvej, hvor mange timer du reserverer til søvnen, og gå eventuelt tidligere i seng. 
  • Mobilen er ikke din ven omkring sengetid. 30-60 minutter før sengetid bør mobilen være et andet sted eller slukket. Det gælder i princippet alle skærme, men særligt mobilen. Den er skabt til at fastholde din opmærksomhed og aktivere din hjerne, så den er ikke en hjælp til at falde til ro. 
  • Kig på dit aktivitetsniveau i løbet af dagen og skru eventuelt ned. Hvis du har en for pakket dag, holdes dit system i en aktiv tilstand, og det kan gøre det svært at sove eller gøre, at du vågner om natten. 
  • Hvis du ikke kan falde i søvn, og du har gjort et forsøg i 30-45 minutter, så rejs dig op og gå ud af soveværelset. Lav dig måske en kop koffeinfri te eller kig ud ad vinduet, men ikke på telefonen. Husk også, at det at ligge og hvile kan være lige så godt som at sove, hvis man har svært ved det. Sengen skal være et sted, din hjerne forbinder med noget rart, så gå hellere væk fra den, hvis du er frustreret over ikke at kunne sove. 
  • Skab et søvnvenligt miljø. Det vil sige et uforstyrret rum uden for meget lys og ikke for varmt. Læg dertil en madras eller et underlag, der passer godt til dig. 

Dur disse råd ikke, er det en ide at få talt med en professionel, som f.eks. ens egen læge, så eventuelle fysiske eller psykiske årsager kan afdækkes yderligere. 

Husk, at det er helt normalt, hvis du har en ugentlig dag, hvor søvnen ikke er den bedste. Det må aldrig blive en præstation at sove. 

  

Kilder
Birgitte Rahbek Kornum (2019) - Gyldendal: Forstå din søvn. ISBN139788702263442

Sundhedsstyrelsen (2024): Anbefalinger for søvnlængde - Anbefalinger for søvnlængde – Til alle aldersgrupper

Vidensråd.dk (2015): Søvn og Sundhed, rapport - https://vidensraad.dk/sites/default/files/node/field_report_download/vidensraad_soevn-og-sundhed_digital.pdf